Jeg har lavet et indlæg om glass etching på scrapsisters blog og giver her lidt flere instruktioner til Silhouette brugere og måske andre også kan blive inspireret.
En af fordelene ved at bruge Silhouetten er at du kan være mere fleksibel i dit design. Jeg gennemgår i dette eksempel, hvordan jeg har gjort, da jeg lavede en flaske til Bjarne (der skal bruges på hans job).
Mål omkredsen på det du skal lave. Du kan skærevinylen i op til 1 meter på Silhouetten, så du sørger for, at motivet kan være i din skabelon. Du skal altså lægge de magener til, som Silhouetten disponerer, så dit motiv som sædvanlig skal være inden for den røde ramme.
Lav nu dit design.
Jeg har skrevet skærelinjerne ud og målt på flaskerne, hvordan jeg syntes det så ud. Jeg kunne se, at Bjarne kom for højt op på flasken, så det ændrede jeg i det senere. Bemærk, at udskriftet ikke skriver det hele ud, fordi A4 i dette tilfælde er kortere end omkredsen på flasken.
Nu skærer du så ud i vinylen UDEN skæreplade. Jeg fjerner motivet, så ”negativet” er tilbage. Kommer transfer paper på og overfører til flasken. Jeg sørger for, at fjerne alle luftbobler i vinylen, men ved, at det er ok, at der kommer lidt folder her og der i vinylen. Det er nærmest umuligt at undgå på runde flader. Nu fjerner jeg så lige fingeraftryk med en klud og kommer cremen på flasken og trækker det rundt med spartlen, som du kan se på billedet. Laget behøver ikke være så tykt. Nu skal cremen bare virke i ca. 15 min.
Når tiden er gået (du behøver ikke være så nøjeregnende) vasker du cremen godt af i lunkent vand. Så skruer du op for den varme hane og varmer vinylen igennem, så den bliver lettere at tage af. Og når vinlyen er taget af, er du færdig og klar til at imponere ;-)
Fortsat god sommer!